x

Temaarrangement: Lykkeligere på landet – men hvorfor?

Vi flokkes til byen for at nyde godt af jobs og kulturtilbud - men danskerne på landet er alligevel lykkeligere end gennemsnitsdanskeren. Hvorfor? Kom til foredrag og debat på gaarden i Gudhjem, hvor vi sætter fokus på dette ’lykkeparadoks’ sammen med forsker Pia Heike Johansen og Thomas Guldbæk fra madkulturhuset gaarden. Deltag senest den 7. april i lodtrækningen om 2 X 25 billetter til arrangementet.

Arrangementet er afholdt

Dato
4. maj 2024

Tidspunkt
kl. 12.00 — kl. 15.00

Adresse
Gaarden
Melstedvej 25
3760 Gudhjem

For medlemmer af Realdania

Temaarrangement: Lykkeligere på landet – men hvorfor?

Realdanias medlemsarrangement: Temaarrangement om landlivets lykkeparadoks

Vær med på gaarden i Gudhjem, når vi udforsker landdistrikternes lykkeparadoks: Vi flytter til byen for at nyde godt af alle dens fordele, men det lader til, at lykken i højere grad findes på landet. Hvorfor? Det har flere forskere kigget nærmere på, og Realdania har udgivet en bog med resultaterne.

Vi har inviteret en af forskerne, som fortæller om sit kvalitative forskningsprojekt om, hvad det er, der skaber livskvalitet på landet.

Adresse 

gaarden, Melstedvej 25, 3760 Gudhjem

Tid 

Lørdag den 4. maj 2024, kl. 12.00-15.00

Program 

Kl. 12.00 Vi åbner dørene til gaarden og serverer suppe, inden arrangementet går i gang.

Kl. 12.30 Realdanias vært byder velkommen. 

  • Vi starter med en introduktion af undersøgelsen og bogen ”Livskvalitet på landet”, der har kigget på, hvorfor folk i yderområderne oplever en højere trivsel.
  • Forsker Pia Heike Johansen fortæller om resultaterne af sin forskning i emnet: Om livets rytme og om glæden ved kontakten med naturen.
  • Bornholms Madkulturhus gaarden forener tradition og historie med den moderne bornholmske madkultur. Formidlingschef og naturvejleder Thomas Guldbæk fortæller om gaardens arbejde for at samle ingredienser til et liv med kvalitet.
  • Vi holder en kort pause, og der er mulighed for at kigge sig omkring på gaarden.
  • Paneldebat med Pia Heike, Thomas Guldbæk, og de to lokale virksomheder Pilegård Cideri og Høstet: Hvad giver os livskvalitet?

Kl. 15.00 Tak for i dag! Skafferiet (gaardens butik) er åben.

Mere om projektet: Livskvalitet på landet

Et stort forskningsprojekt undersøger, hvad der giver folk i yderområderne deres høje livskvalitet. I Danmark har folk nemlig en højere livskvalitet på landet end i byerne, men vi ved meget lidt om hvorfor. Den nye viden kan være med til at forbedre livskvaliteten for alle danskere – både i byen og på landet.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere, og ikke kan overdrages til andre. 

Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 7. april 2024, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 8. april.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind